til forsiden
CAFÉTEATRET · Skindergade 3  · 1159 Kbh. K  · Billet tlf. 33 12 58 14 · www.cafeteatret.dk
Tidligere forestillinger
TRANSFORMATOREN 20. marts - 5. april 2014

Urpremiere 

 

Claus Beck-Nielsen er som forfatter, dramatiker, performer, instruktør og musiker, én af Danmarks største kunstnere. Siden iscenesættelsen af sin egen død i 2001, har han vandret gennem verdens brændpunkter og skabt aktionistiske værker i både USA, Afghanistan og Irak. I 2011 blev han anklaget for identitetstyveri af sin tidligere partner og går i dag under navnet Nielsen.
Med nomineringen til Nordisk Råds Litteraturpris 2014 under det tidligere navn Claus Beck-Nielsen, eksisterer Nielsen fortsat i grænselandet mellem identiteter. Nu vender kunstneren tilbage til offentligheden i skikkelsen af Karen Blixen.

TRANSFORMATOREN er en fortælling af Karen Blixen, om tre af tragediehistoriens kvinder – Medea, Antigone og Ofelia – der på hver deres måde ofrer sig for at vise os en vej ind fremtiden. I kampen mellem de tre temperamenter dukker en fjerde op, fortællingens joker: Michael Jacksons genfærd.

 

 

Performance, sang og manuskript Nielsen Instruktion Nielsen & Petra Berg Holbek Scenografi Palle Steen Christensen & Ingvild Rømo Grande Lyd og musikproduktion Mads Emil Nielsen & Jakob Riis Foto Sofie Amalie Klougart 

NATIONALISMENS APOSTLE 3. marts 2014

- stemmer fra Danmark, Norge og Sverige

 

Fremvises kun 3. marts i samrabejde med Dramaten i Stockholm og Nationaltheatret i Oslo

 

Vi møder Dronning Margrethe, der forvandler sig til Yahya Hassan, og EU's formand Barroso. Vi møder vi en glad trio, der lykønsker hinanden for at være Norge. Og vi møder en svensker, der bor i København, som spekulerer over, om man virkelig er nødt til at smadre æg for at lave en omelet.

Nationalismens apostle – stemmer fra Danmark, Norge og Sverige er en forestilling i tre akter: ”European Dreamspeech”, ”Vi er Norge” og ”Vid det svarta vattnet”, der live transmitteres samtidigt i tre lande.

 

Danske medvirkende Kirsten Olesen, Steen Stig Lommer Tekst Christian Lollike, Mads Madsen, Lucas Svensson, Kristian Lykkeslett Strømskag Samproduktion mellem Dramaten, Nationaltheatret, CaféTeatret Støttet af Kulturkontakt Nord, Nordisk Kulturfond

POINT OMEGA 7. november - 7. december 2013

Urpremiere - spiller i en nedlagt bankfilial

Finans- og gældskriserne har ført os tilbage til status quo. Er det rigtigt at vi ikke kan placere et ansvar for finanskrisen? Hvem blev ramt? Og hvad har optøjerne i London, Grækenland og Spanien at gøre med finanskrisen? Nytter det fortsat at skrige vækst?

POINT OMEGA bevæger sig væk fra skyldsteatret og ansvarsplaceringen og forsøger at se finanskrisen i en større sammenhæng end den vi indtil nu er blevet præsenteret for.

På scenen Morten Burian, Kristian Halken, Laura Müller og Peter Flyvholm Instruktion Kristian Husted & Christian Lollike Tekst Kristian Husted Idé Kristian Husted & Ferdinand Ahm Krag Billedkunst Ferdinand Ahm Krag
 

 

Adresse H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 København V

WIR/NOSOTROS/VI 24.-29. oktober 2013

Ulige børn leger bedst

Et generationsportræt af tre liv fra tre lande: Danmark, Tyskland og Argentina. Anne, Hermann og Marina dykker ned i det pinlige, personlige og pirrende skattekammer af biografiske detaljer.

WIR/NOSOTROS/VI spørger: Hvem er vi? Hvilke signaler sender vores frisure, pas, job og facebookprofiler? Hvad er pinligt og hvad er politisk? WIR/NOSOTROS/VI er en leg med repræsentationen af identiteter fra forskellige kontinenter.

På scenen: Anne Zacho Søgaard, Marina Quesada og Hermann Heisig.