til forsiden
TEATRET VED SORTE HEST · Vesterbrogade 150  · 1620 København V · Billet tlf. 33 31 06 06 · www.sortehest.com
HJERNEKASSEN 19. december 2013

En skøn blanding af nyttig viden, underholdning og godt selskab

HJERNEKASSEN har Peter Lund Madsen som vært og består af inspirerende foredrag á 20 minutter fra fire engagerede foredragsholdere, som hver fortæller om netop deres speciale. Foredragsholderne er nye hver gang, så kommer man til alle arrangementerne, lærer man nyt om emner indenfor alt mellem himmel og jord.

Programmet vil blive offentliggjort på teatrets hjemmeside.

Medvirkende: Peter Lund Madsen, HJERNEKASSENs underholdningsorkester m.fl.

 

GLADE DAGE 21. marts - 26. april 2014

Winnie og møgbunken

Traditionen tro, byder sæsonen på en klassiker. Med Glade Dage tager Beckett hovedspring ned i det mest tragiske og det mest komiske, og sender os andre dødelige ind i det absurde mørke og lys med Winnie i jorden. Menneskets vilkår skildres i form af frejdige, optimistiske, frygtløse, muntre Winnie, der langsomt synker i møgbunken.

Medvirkende: Sarah Boberg, Paw Henriksen
Tekst: Samuel Beckett
Iscenesættelse: Maria Walbom Vinterberg
Scenografi: Marianne Nilsson

 

Tidligere forestillinger
BROHOVEDERNE 23. februar - 6. april 2014

Syv Søndage kl. Sytten

Syv søndage i hhv. foråret og efteråret er der igen historiefortælling på Hesten med Vigga Bro som værtinde. De håndplukkede fortællere værner alle om den ældgamle mundtlige tradition og favner det nyskabende, som sprænger rammerne med et særligt øje for det magiske rum mellem fortællingen og lytterens fantasi.

Programmet vil blive offentliggjort på teatrets hjemmeside.

Medvirkende: Vigga Bro, Pernille Stockfleth, Peter Hartmann, Mariane Josefsen med gæster
 

JEG HEDDER BENTE 10. januar - 15. februar 2014

En grusom og kærlig komedie

Jeg fik besøg af tre kvinder. De flaksede skræppende og forvirrede rundt. Jeg fik ondt af dem og åbnede buret. Men de ville ikke ud. Mærkelige masochistiske væsener. Hvad er det for en ond Gud, der har slukket for lyset på jorden? Øv, jeg vil være en fisk.

Medvirkende: Karen-Lise Mynster, Rikke Wölck, Kirsten Peuliche, Laura Allen Müller
Tekst: Rikke Wölck
Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul
Scenografi og lysdesign: Kisser Rosenquist
 

SKRIBØSERNE 23. november - 18. december 2013

Tove Ditlevsen og Ester Nagel, ’desperate housewriters’ i brevveksling

Kære Ester.
Jeg tør næsten ikke fæste mine jævne tanker til papiret af skræk for ikke at kunne leve op til min egen succes. Litterært anskuet var det måske bedre, om jeg lagde mig til at krepere nu.

Kærlig hilsen Tove

P.S. Jeg er blevet huslig og laver mad til den store guldmedalje.

Medvirkende: Ditte Gråbøl, Merete Hegner
Tekst: Leif Petersen
Iscenesættelse: Asger Bonfils
Scenografi: Rebekka Bentzen

 

DET SPRINGENDE PUNKT 20. september - 2. november 2013

En fortættet fortælling i ord, billeder og musik skabt ud fra Inger Christensens digtning

Forestillingen sætter ny musik til Inger Christensens univers og handler om et menneskes passionerede søgen efter at kunne fortælle om en verden, der er for mægtig til at forstå. Et menneskes kamp for at bevare poesiens dimension, så vi kan udvikle og bevare vores empati og indlevelsesevne – vores menneskelighed.

Medvirkende: Karen-Lise Mynster
Tekst: Inger Christensen
Scenograf: Camilla Bjørnvad
Komponist: Henriette Groth